Om mig

Jeg hedder Tina, og jeg er 47 år. Jeg startede op som privat børnepasser d. 1/7 2016 i mit hjem i Skårup, som hører under Svendborg kommune. Jeg er gift med Morten, og har 3 voksne døtre og en søn i skolealderen. Jeg har næsten 20 års erfaring, som kommunal dagplejer inden jeg startede som privat børnepasser. 

Jeg er et roligt, tålmodigt og kreativt menneske. Jeg brænder utrolig meget for mit arbejde, med at passe de kære små. For mig har det stor værdi, at være med til at forme børnene til små, livsduelige mennesker, og det fylder mig med stor glæde, at være sammen med dem. 

Da jeg har erfaring med særlig sensitivitet, vil jeg være et rigtig godt tilbud til det særligt sensitive eller meget følsomme barn. 

Jeg kan tilbyde jeres børn nærvær, omsorg, tryghed og anerkendelse.

Derudover vil de opleve en hverdag med ro, tid til fordybelse, og en masse udeliv, da jeg er certificeret Grønne Spirer Dagpleje. Hvilket kort fortalt,  betyder at vi er ude hver dag,  lærer om årstidernes skiften,  og fra jord til bord, og oplever samt snakker om og lærer om dyr. 

Jeg har der ud over også  Friluftrådets blå Spring ud i naturen flag. Det betyder at jeg har fokus på at vi kommer omkring de 18 grundlege når vi opholder os ude i naturen. 

For mig er det vigtigt, at vi er ude hver dag. Naturen giver ro i hovedet, og er det allerbedste sted at øve både grovmotorik og finmotorik. 

Jeg har sammen med min kollega her i Skårup,  som jeg har et tæt samarbejde med, fået lov at låne et skønt stykke naturgrund hvor vi har fået lov at have en campingvogn stående til hvis vi bliver overraskede af vejret,  og til opmagasinering.  Og så er vi gået gang med at lave en "naturlegeplads" hvor vi kan lege og hygge,  og have fokus på de 18 grundlege, og få stimuleret en masse sanser.  Det er meningen de på sigt også skal sove til middag der engang imellem børnene. 

Jeg synes, at det er utroligt spændende, at inddrage naturen i kreative projekter, men også at smage og lugte til, hvad naturen har at tilbyde. Jeg har med tidligere hold lavet mælkebøttesirup, syrensaft, brændenældesuppe på bål, hybenrosesukker, ristede spisekastanjer på bål, og en masse andre spændende ting. 

Jeg har også gennemført et grundkursus om sanseintegration hos Sansetroldene i Nyborg,  og har derfor en viden om sanserne, vigtigheden af at de bliver stimuleret,  hvad der sker når de ikke bliver stimuleret nok, og hvordan vi kan spotte og hjælpe børn der har sanseforstyrrelser,  og er sansemotorisk udfordrede. 

Jeg har også gennemført 2 AMU kurser af Nanette Borre der hedder "Børn og natur". Og "Natur,  krop,  sanser og bevægelse"

Ud over det holder jeg mig opdateret med aftenmøder med oplæg af sundhedsplejersker,  og af vores pædagogiske konsulent,  som vi har haft forskellige temaaftener med.  Bl.a om den nye styrkede læreplan. Vi private børnepassere i Svendborg kommune har også haft arrangeret en workshop hvor forældre og andre interesserede deltog,  om akupressur ud fra Katrine Birks bøger  i "Tryk og glad"serien.

Vi modtager 2 årlige tilsyn af kommunen.  Og der ud over har vi tilknyttet pædagogisk konsulent-motorikvejleder Tina Nyholm,  som også kommer 2 gange om året og fører tilsyn med børnene,  og med hvem vi kan sparre. Det har jeg valgt for at i kan føle jer trykke med den viden at der kommer en udefra og ser om jeres børn trives,  og udvikler sig alderssvarende,  og har det godt hos mig,  og at vi har en at støtte os til hvis der skulle være et barn der har en udfordring som i og jeg skal samarbejde omkring.